Christian Den Fjerdes Laug

Nyheder

 

Intet mindre end 14 forskellige nationer var repræsenteret ved Laugets optagelse af UNMILPOC

IMG E7213Aalborg er involveret internationalt i uddannelse af militærpoliti. En aktivitet der har fundet sted i over 30 år, hvor militærpolitifolk primært under uddannelse kommer til Aalborg.  2 gange årligt er der kursus hos Militærpolitiet i Aalborg. Et kursus, der normalt strækker sig over 14 dage.

Endnu et hold fra UNMILPOC, som det internationale militærpoliti arbejde hedder, var i Aalborg til dette uddannelseskursus – og som traditionen er blevet, skal de have en rigtig Aalborg modtagelse ved at blive optaget i Christian den Fjerdes Laug. Her får de efter have været på besøg på byens Rådhus, Laugets indføring i en del af Danmarks og Aalborgs historie ved at høre om Kong Christian den Fjerde og hans gerninger, at høre om Storkøbmanden Jens Bang, som byggede det imposante hus, vi befinder os i for 395 år siden, samt ikke mindst historien om Laugets opståen under 2. Verdenskrig og Laugets virke siden 1942.

Når Laugets medlemskreds bliver beskrevet med medlemmer fra ca. 120 forskelige nationer, og hvem der over årene er optaget specielt på internationalt plan, spidses der ører, for det er bestemt ikke hvem som helst man bliver laugssøster eller –broder IMG E7263til. Alt dette internationale bliver senere til et dansk udtryk, når Christian den Fjerdes Laugs store dinner bliver indtaget.

2 dejlige danske røde pølser med brød og div. Dette bliver suppleret med god dansk humor og fællessang samt ”kartoffeljuice” og det giver som vanligt en rigtig god stemning og dansk hygge.

Også denne gang havde vi fornøjelsen af besøg af en af militærpolitiets ledere, denne gang en oberst og hans frue fra Bulgarien, hvor Lauget efterfølgende i Laugslokalet overrakte Obersten et C4 våbenskjold til minde om begivenheden.

Der var glade ansigter overalt, da dagens optagelse var til ende.

Se flere billeder her

Det var en fornøjelse at optage medarbejderne fra firmaet Auto-G  i Lauget

IMG 5144Da stolsbrødrene entrede kælderen i Jens Bang Stenhus efter at ceremonimesteren havde bedt gæsterne om at rejse sig, blev de modtaget af venlige, men nysgerrige blikke, for der var nok lidt spænding om, hvad der nu skulle foregå.

Spændingen blev lidt mere udtalt, da tørstmesteren sørgede for at stolsbrødrene fik slukket deres tørst, hvorimod gæsterne kun måtte kigge til, og måske undrede sig over, at de ikke blev budt noget drikkeligt.

Oldermanden tog så fat på at indvie gæsterne i forholdene med Christian den Fjerdes Laug, hvornår og hvorfor Lauget blev til og hvorfor man holder til i det navnkundige Jens Bang Stenhus - inden gæsterne fik beskrevet optagelsesreglerne. Alle gæster ønskede optagelse, så det var glædeligt, at ingen blev skræmt væk af kravene.

Denne dag blev det nødvendigt at tage den korte bytur, hvorfor vi ikke fik tilset Laugets store flotte lindetræ på Gammel Torv ved Rådhuset. Det var nødvendigt da der var andet arrangement på Gammel Torv.

Selskabet blev modtaget ved Løngangen af Laugets historiske ekspert, der redegjorde for hvordan løngangen blev nødvendig, og det blev demonstreret hvordan de nye medlemmer fremover ville have mulighed for at anvende C4 nøglen, som de hver havde fået ved optagelsen.

IMG 5139Tilbage i kælderen steg humøret et par grader, da gæsterne endelig fik noget drikkeligt, først ved at stifte bekendtskab med den gamle vikingedrik mjød og så senere erfarede de også noget om ”Kartoffel-juice”. Vores 2-mand band spillede op til Laugets gode sange, og stemningen steg yderligere et par grader, efter at Oldermanden havde underholdt gæsterne med anekdoter bl.a. om nordisk samarbejde og forståelse, så der var skabt en rigtig god stemning under indtagelsen af Chr. d. 4. Laugs store flotte diner, hvor de røde pølser blev indtaget med stor glæde.

Men alt godt får en ende, så Stolsbrødrene forlod det gode selskab, så de kunne komme videre med næste punkt på deres dagsorden.
Foto: Privat

Der var ydmyghed og stor glæde over endelig at kunne deltage i en længe ventet optagelse i Christian den Fjerdes Laug 26. august 2023

Billede1

Christian den Fjerdes Laug havde den glæde at optage ikke mindre en 46 nye medlemmer fra Logen Cimbria i  Aalborg. 

Frimurerlogen har efterfølgende sendt denne artikel om optagelsen, som vi hermed bringer:

Frimurere, deres familie og gode venner fra Randers til Skagen trodsede de dystre vejrudsigter og var valfartet til Aalborg på en kølig og overskyet lørdag formiddag.

Frimurerlogen fyldte hele kælderen i Jens Bangs Stenhus, inklusive første salen også med
familiemedlemmer og gæster til de optagne. I alt 46 spændingsfyldte frimurer, familie og venner var klar til optagelse i Christian  den Fjerdes Laug denne dag.

Billede2Den deputerende Oldermand leverede sammen med stolsbrødrene en    fantastisk og farverig optagelse, og heldig for kælderen var der godt med sten over loftet, for ellers var taget blæst af. Alle gæster og recipienterne til optagelse, tog ærbødigt og respektfuldt imod præsentationen af stolsbrødrene, og ingen vovede komme med kække bemærkninger under ritualet.

Laugstroubaduren sikrede stemningsfuldt musik der virkelig fik humøret helt i top, ikke mindst da kasseren med bisidder gik rundt for at sælge Laugets flotte C4 nål – kasseren kunne efterpå opregne, at der var sket et flot salg af disse nåle, der kan medvirke til at man møder venner over hele verden.

Ved besøget af vores lindetræ, oplyste laugsskovrideren, at han dagligt var forbi træet med lidt mjød for at sikre, det blev holdt i form og aldrig tørstede. Han kunne også bevidne at Kong Christian den Fjerdes hund var begravet under træet, dog var han lidt vaklende i viden om at Kongen havde en hund.

Processionen bevægede sig videre rundt i Aalborg og endte ved Den hemmelige løngang, hvor vores historiker Henrik Schou fortalte om oprindelsen til den hemmelige indgang, hvor den udleverede nøgle kunne give adgang. Ceremonimester Palle Bjørnstrup fik et nyt medlem til at teste nøglen, og lykkeligvis virkede den, så selskabet kunne begive sig tilbage til vinkælderen, hvor Oldermanden ventede.

De gæve nordjyder fra Cimbria sikrede at snapsens sang gav genlyd i Aalborg og indtog den velskænkede kartoffeljuice på behørig vis og med stor respekt for de ædle dråber.

Det var en flok glade og humørfyldte gæster, som stolsbrødrene forlod i den herlige vinkælder.

Se billederne fra optagelsen her

 

DSC 0291 2Der var en god stemning til årets optagelse i Christian den Fjerdes Laug, ved den traditionsrige optagelse i anledning af årets Rebildfest 2023.

Dels blev det en af de større optagelser i forbindelse med Rebildfesten og dels var der dejligt med gæster, der ville deltage i denne optagelse. Allerede da stolsbrødrene entrede kælderen kunne det høres, at der var en god stemning.

Oldermand Niels Voss Hansen bød velkommen til optagelsen, og naturligvis betød det også en start med ”Vor tørst – først” så stolsbrødrene kunne være oplagte til optagelsen.

De nye medlemmer blev gjort bekendt med hvilke brødre og søstre de nu kom i selskab med, og specielt pointerede oldermanden medlemmerne fra USA, bl.a. Ronald Reagan og andre berømte skuespillere.

Der kom flere amerikanere til denne dag, bl.a. Elisabeth Bumiller, der er født i Aalborg, og som denne dag var amerikansk hovedtaler, i sin egenskab af bureauchef ved New York Times afdeling i Washington. Ligeledes blev årets ungdomstaler Simone Saustrup og digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre optaget.

Tidsplanen for optagelsen var stram, da den indgik i Rebildfestens officielle program, og det medførte bl.a., at den sædvanlige bytur med nye medlemmer i Aalborg blev indskrænket til økonomituren, der ikke giver de nye medlemmer et bekendtskab til Laugets smukke lindetræ ved byens rådhus.

De nye medlemmer fik dog kendskab til løngangen og de muligheder den giver for adgang til Laugskælderen – og det blev tjekket, at den udleverede nøgle var anvendelig.

Tilbage i Laugskælderen indførte Oldermanden de nye medlemmer i kunsten at nyde den gamle vikingedrik mjød – det blev efterfulgt af Laugets sædvanlige flotte dinner – og de nye medlemmer fik også rørt sangmusklerne, da vores 2 troubadourer spillede op til de gode sange i Laugets sanghefte.

Det var et selskab i tophumør, da tiden gjorde det nødvendigt at forlade stedet for at nå dagens næste programpunkt: Teltfrokosten i Rebild.

Også her var Christian den Fjerdes Laug på podiet, som traditionen tro, at uddele C4 slips til den danske hovedtaler Adam Price og C4's nye flotte tørklæde til de kvindelige talere.DSC 0156

Ligeledes ville Christian den Fjerdes Laug også gerne hylde Rebildselskabet ved tildeling af slips til tidligere præsident Jesper Jespersen og den nuværende præsident Jørgen Bech Madsen.

Til sidst blev de alle forsynet med laugets helt nye cap med C4 i smukt guldbroderi.
Kan købes via hjemmesiden.

Vejret i bakkerne taler vi ikke om – kun at det desværre ikke var venligt stemt overfor arrangementet.

Foto: Privat

Se billederne her

DSC 0075 2

Den 4. maj 2023 var der pænt med gæster i Jens Bangs Stenhus i vinkælderen.

Alle modtagere af donationer var inviteret og fra flere organisationer mødte der flere frem. Det var med til at give en god stemning i kælderen.

Bestyrelsesformand for fonden Vibeke Gamst forestod uddelingen med hjælp fra fondens administrator Jens Chr. Schmidt. Bestyrelsesmedlem i fonden oldermand Niels Voss Hansen deltog også ved uddelingen. Desværre var der afbud fra bestyrelsesmedlemmerne Ernst Trillingsgaard og Michael Slavensky Dahl.

Formand Vibeke Gamst kunne fortælle, at det var 26. gang at fonden uddelte midler. Fonden der blev stiftet d. 2. maj 1997, har en kapital på ca. kr. 2 mio., og gennem årene er det lykkedes at kunne uddele ca. 1.8 mio. kr.

At fonden er stabil, kan også ses af at bestyrelsen har været ret konstant gennem årene, i hele fondens levetid er der kun skiftet 3 bestyrelsesmedlemmer.

Siden uddeling 4. maj sidste år, er der blevet givet støtte til 2 projekter: Raise for Kids og Kirkens Korshær, der hver har modtaget kr. 5.000.DSC 0044

IMG 4451 1Ved dagens uddeling modtog: Aalborg Jægerklubs Blæsergruppe kr. 4.000 – Ældre hjælper ældre kr. 4.000 – Kirkens Korshær kr. 5.000 – Obelpigerne kr. 2.000 – Seniorklubben ”Griffen” kr. 2.000 – Strikkepigerne på Vestergården kr. 3.000 – Colitis Chron foreningen kr. 4.000 – Aalborg Miniby kr. 4.000 – Kristineklubben kr. 3.000 – Kræftens Bekæmpelse kr. 2.000 – Foreningen ”De Positive” kr. 3.000 – De 140 frivillige på Aalborg Universitetshospital kr. 5.000 – Aalborg Slotsteater kr. 5.000 – Aalborg Charity kr. 4.000 – Antidote kr. 4.000 og Aalborg Pensionistorkester kr. 5.000

Medlemmer fra Aalborg Pensionist orkester suppleret med Christian den Fjerdes Laugs egne troubadourer underholdt gæsterne med dejlig musik og sang. Det supplerede den i forvejen gode stemning, og afrundede en glad begivenhed.

Se billederne fra fondsuddelingen her

Foto: Privat