Christian Den Fjerdes Laug

Nyheder

2021 uddeling fra fonden

Selvom coronaen har rådet, har Christian den Fjerdes Laugs Fond været aktive i den forgangne periode.

Først her i maj 2021 blev det muligt at afholde et fysisk møde med deltagere fra Laugets Fond samt 3 udvalgte ud af en række modtagere. Dette for at overholde det gældende forsamlingspåbud om kun at være max. 10 personer ved et indendørs arrangement.

De tre organisationer der var inviteret til møde i Laugets lokaler den 4. maj i Jens Bangs Stenhus var Frelsens Hær v/William Bjarkam, Goldschmidts Musikakademi Aalborg v/Lise Gam- Jensen og Aalborg Pensionistorkester v/Hanna Vig. De to første organisationer modtog kr. 4.000,- hver og Pensionistorkesteret modtog kr. 5.000,-

Bag uddelingen stod Fondens bestyrelse ved formand Kaj Kjær, bestyrelsesmedlem Ernst Trillingsgaard, bestyrelsesmedlem Vibeke Gamst, oldermand Niels Voss Hansen og fondsadministrator Jens Chr. Schmidt.

Jens Chr. Schmidt fortalte bl.a. om, at det årlige uddelingsarrangement normalt havde fundet sted i december måned, men bl.a. af praktiske årsager og med Christian den Fjerdes Laugs opståelse under 2. Verdenskrig, nu er blevet flyttet til den 4. maj, og derfor var det godt, at man trods alt kunne samle op til 10 personer.

Men Fonden har dog også været aktiv i coronaperioden, idet der i løbet af 2020 er blevet uddelt kr. 8.000 til henholdsvis Aalborg Arrest's 100-års jubilæumsskrift kr. 3.000, til en ung kvinde der ønsker at blive hospitalsklovn kr. 3.000 og endelig Charity of Aalborg kr. 2.000.

Den 4. maj 2021 er der udover til de 3 indbudte, uddelt midler til Morskabsteatret kr. 4.000, Aalborg Byhave Karolinelund kr. 3.000, Aalborg Slotsteater kr. 5.000, Colitis Crohn foreningen kr. 4.000, De Frivillige på Aalborg Universitetshospital kr. 5.000, ”De Sangglade” kr. 3.000, Seniorklubben ”Griffen”  kr. 2.000, Strikkepigerne på Vestergården kr. 2.000, Foreningen ”De Positive” kr. 3.000, Obelpigerne kr. 1.500 og Naturhornsblæserne kr. 4.000.

Det er en stor fornøjelse for Christian den Fjerde Laugs Fond at kunne uddele disse donationer til glæde og gavn hos modtagerne. Håbet er, at støtten giver liv og aktivitet hos de enkelte modtagere.

I 2022 kan Christian den Fjerdes Laugs Fond se frem til at fejre 25 års indsats, så derfor arbejdes der hårdt på at kunne præstere en fornuftig indtægt frem til dette, så det kan blive muligt at uddele gode ”Jubilæums-donationer".

Billedtekst:

Siddende forrest fra venstre: Lise Gam-Jensen, William Bjarkam og Hanna Vig
Bagerst fra venstre: Niels Voss Hansen, Palle Bjørnstrup, Jens Chr. Schmidt, Ernst Trillingsgaard og fondens formand Kaj Kjær.

Fotograf: Fini Ryming

 

Læs Laugs-Tidende her 

Christian den Fjerdes Laugs uddeling af 8 humørlegater i år blev en dobbelt glæde for Lauget

Som for mange andre har Covid-19 influeret på aktiviteterne i Christian den Fjerdes Laug. Imerco 2Det har grundet Covid-19, ikke været muligt for Lauget at gennemføre éen eneste optagelse af nye medlemmer siden marts 2020. 
Det lykkedes heldigvis lige at gennemføre Laugets Laugsforsamling ultimo februar 2020 med et antal optagelser.
Derfor var der dobbelt glæde at spore ved Laugets uddeling af Humørlegater, ikke kun hos modtagerne, men også i høj grad i Lauget, fordi det var muligt at gennemføre den traditionelle uddeling. 6 af de 8 Humørlegater bliver uddelt af skoler, der selv havde indstillet elever til at modtage Humørlegatet.
De sidste 2 modtagere fik besøg af repræsentanter fra Laugets styrelse med Oldermand Niels Voss Hansen i spidsen.
Der blev dog taget særlige hensyn i forhold til Covid-19.
Christian den Fjerdes Laugs Humørlegat gives til en elev, der ved sit gode humør, glade sind og positive indstilling medvirker til at sprede god stemning og godt kammeratskab

Lauget besøgte først en elev hos Imerco, Boulevarden 2, Aalborg, Cindi Bejerholm, der var indstillet af sin læremester butikschef Jette Nielsen.
Her skete uddelingen af Humørlegatet på fortovet foran butikken, grundet Covid-19 reglerne og travlhed i butikken.
Den uvidende Cindi blev håndplukket fra en ekspedition, og var i sagens natur meget overrasket.
Cindi blev tildelt legatet med følgende begrundelse: ”Du lever i høj grad op til legatets formål, du går op i dit arbejde med liv og sjæl, er pligtopfyldende og har under Covid-19 krisen ydet en meget stor indsats, stadig med et smil og en frisk bemærkning til kunderne”.

Den næste elev som fik besøg af Christian den Fjerdes Laug var Freja Petrea Brødslev Ferrieux fra IB 2 på Hasseris Gymnasium. Også her måtte iagttages særlige forhold for uddelingen. Det var nødvendigt at Petrea, som hun kaldes i daglig tale, fik information forud om tildelingen, da gymnasiet var lukket ned, og hun derfor måtte tilkaldes, modsat det planlagte, at vi blot mødte op i hendes klasse på den International linje på Hasseris Hasseris GymnasiumGymnasium.
Så det var en pige, der allerede var glad, da Laugsbrødrene mødte frem på gymnasiet for at tildele hende Humørlegatet. Petrea havde fået en meget flot indstilling til legatet, bl.a. "at hun altid er meget glad, tolerant og hjælpsom. Har en skøn positiv indstilling, og hendes dejlige humør er meget smittende, og så er hun meget opmærksom på sine omgivelsers ve og vel. Hun er en sjov, spontan, intuitiv, naturlig og autentisk person, der har empati og omsorg for sine klassekammerater".
Begge elever fik et diplom som bevis på tildelingen af Humørlegatet, samt et gavekort til byens butikker og restauranter – og som oldermand Niels Voss Hansen sagde til begge modtagere – ”I behøver ikke at bruge pengene på noget fornuftigt, men gerne på noget, der kan give glæde og godt humør”.

Fotograf: Jens Morten

Chr4 generalforsamling 20 8Oldermanden nævnte i sin beretning nogle hovedpunkter fra året der gik, bl.a. to gange “Skulderklap” til fire personer der havde reddet to personer fra at drukne. Omtale af årets Humørlegater, endvidere optagelse af soldater fra Unmilpoc, Laugets Osloafdeling mm.
Nævnt blev også besøg og optagelse af journalist fra New York Times, der resulterede i en flot artikel i samme blad.
Oldermanden takkede endvidere tidligere stolsbroder Jens Schultz for 28 års tro tjeneste.
Der var afsked med viceoldermand Henrik Jensen, der efter en kæmpeindsats i 15 år som hhv. skriver og 1.viceoldermand havde ønsket at udtræde af styrelsen. Henrik Jensen blev efterfølgende udnævnt til æresviceoldermand.

Dette års prismodtagere:

Laugets hæderspris gik til Tore Mortensen, ulønnet leder af Center for Dansk Jazzhistorie.
Aalborgprisen gik til støtteforeningen for Hospice Vangen, for deres flotte frivillige indsats.
Initaitivprisen fik Limfjordsbanen for deres store engagement i at få de gamle lokomotiver i køreklar stand.
Årets soldat blev overkonstabel ved militærpolitiet Magnus Dejgaard, for fremragende tjeneste bl.a. med udsendelse til Afghanistan.
Efter Laugsforsamlingen gik man over til aftenens optagelse.

Se billederne fra Laugsforsamlingen her

Foto: Jens Morten og Fini Ryming

 

Læs Laugstidende 2020 HERChristianlaug2020dk 1