Christian Den Fjerdes Laug

Nyheder

Læs Laugstidende 2024 her24 laugstideneDK

 

 

Duus lilleDer afholdes ordinær Laugsforsamling, jf. Laugsskråens artikel 7,

tirsdag den 27. februar 2024 kl. 18.30

i Duus Vinkjælder, Østerågade, Aalborg.

Dagsorden ifølge Laugsskråen.

Eventuelle punkter til dagsorden skal være Laugsstyrelsen skriftligt i hænde senest 19. februar 2024.

Medlemmer som har betalt "livsvarigt medlemskab" eller årskontingent for 2024 er stemmeberettigede.

Bordbestilling afgives til Laugskjældermester Ole Bech Kristensen, tlf.: 3029 0591.

Optagelse af enkeltpersoner i Lauget kan ske i begrænset omfang denne aften, pris 350 kr. ligeledes ved henvendelse til Ole Bech Kristensen. 

DSC02497 foto Olav VibildGennem de sidste mange år har Christian den Fjerdes Laug uddelt prisen “Årets Soldat” ved Laugsforsamlingen i februar måned.

Det var i år flyttet til pladsen foran Domkirken, hvor der var etableret en “Nytårsbegivenhed” med deltagelse af borgmester Lasse Frimand Jensen, underholdning ved Trio Vellyd, Danmarkssamfundet der uddelte Flagpriser, kåring af “Årets Kanon” ved Aalborg Kanonlaug samt “Årets Soldat” ved Christiansen Fjerdes Laug.  Desuden nytårstale ved Regionschef Bo Bojer, Sparekassen Danmark.DSC02457 foto Olav Vibild Kopi

Aalborg Kanonlaug affyrede salutter, og undervejs blev der serveret Champagne til alle fremmødte.

Oldermand Niels Voss Hansen fremhævede i sin tale til:

Flyveroverkonstabel Simon Steenhoff Salomon Madsen

De flotte udtalelser der var kommet fra Aalborg Garnison, og overrakte såvel Diplom samt et beskedent beløb, (der kan anvendes ufornuftigt) til “Årets Soldat”. Endvidere ønskede oldermanden Simon alt det bedste i hans fremtid i Flyvevåbenet.

 

 

Humrlegat frisrTorsdag den 19. december trådte Ceremonimester Svend Aage Suhr, Trubadur Henning Kaastrup samt Oldermand Niels Voss Hansen ind i frisørsalonen MY & HOLGER, Boulevarden 13 Aalborg.

Her kunne kunder, personale og dagens midtpunkt Sofie Grønhøj Møller overrasket se Oldermanden overrække Sofie ”Christians den Fjerdes Laugs Humørlegat”

Legatet kan ikke søges, men tildeles en elev ”der med sit gode humør, glade sind og positive indstilling medvirker til at sprede god stemning og godt kammeratskab”

I indstillingen står der bl.a.: Sofie er en fantastisk pige som tager alle opgaver med et smil. Lige meget hvornår på dagen man fanger hendes blik, bliver man mødt med det største smil. Hun er en fantastisk kollega, som aldrig er bange for at tage fat. Hun er enestående til at tage imod vores kunder, da hun altid er glad og imødekommende.

Det er Christians den Fjerdes Laug en stor glæde at kunne give Sofie Legatet og som et synligt bevis overrække Diplom og en lille kontant erkendtlighed, der gerne, som legatets titel antyder må bruges til noget ufornuftigt.

Fra Christian den Fjerdes Laug vil vi gerne ønske tillykke og ønske Sofie en strålende fremtid indenfor det fag, hun brænder for.

 

 

1558Lørdag den 14. oktober var der optagelse af 13 personer fra Aalborg og Vensyssel.

Vejret var noget omskiftende, men det lykkedes at gennemføre “byvandringen” i fin stil.

Ceremonimesteren kunne oplyse, at alle deltagerne havde klaret de forskellige naturlige forhindringer med bravur.

Der var en fin stemning og Laugets “Galadinner” to røde pølser, brød, sennep og ketchup, samt øl og kartoffeljuice blev indtaget med stor fornøjelse.

Efter historien om “ormen”, internationale sange, og ”sandfærdige historier”, sluttede optagelsen med musik og fællessang ved vores to troubadourer. 

IMG 1557

IMG 1552

En dejlig lørdag formiddag var til ende.