30. august havde Nordjyske Museer og S.C. Strøybergs Fond til bevarelse af Jens Bangs Stenhus, inviteret til reception i anledning af Jens Bangs Stenhus 400-års jubilæum, samt udgivelsen af Jacob Ørnbjergs bog “Købmanden, Apotekeren og Enkerne”.
Laugsstyrelsen deltog, stort set fuldtalligt, og oldermanden nævnte kort Laugets 82-årige tilhørsforhold til huset, samt glæden over at det tidligere Apotek var ført tilbage til, næsten, det oprindelig look. Samt ønskede Stenhuset god vind fremover med endnu 400 år.
Oldermanden overrakte desuden forfatteren Jacob Ørnbjerg en flaske Laugsbitter.
Laugets to Troubadourer sørgede for lidt musikalsk underholdning, og vi sluttede af med at synge “Vi har hjemme i Aalborg”