Fondsadministrator Jens Chr. Schmidt bød velkommen til de fremmødte, og orienterede kort

2024 05 04 uddelingom praktikken i den forestående uddeling. Herefter overgav han ordet til formanden for Fonden

Byråds- og regionsmedlem Vibeke Gamst.

Vibeke Gamst orienterede kort om fondens opståen og virke, herunder at fonden blev etableret med en behersket kapital, der nu gennem årene havde udviklet sig til en kapital på godt kr. 2.000.000 - og heldigvis for det, for renterne som Fonden har behov for til uddeling, har i nogen tid været noget beherskede. Men dagens uddelinger/donationer blev samlet kr. 55.200,00

Med til uddelingen var fra Fondens bestyrelse foruden formanden og administratoren også bestyrelsesmedlem Tidl. direktør Ernst Trillingsgaard, og Oldermand Niels Voss Hansen. 
Derudover deltog flere af stolsbrødrene fra Christian den Fjerdes Laug.

Formand Vibeke Gamst indledte med at fortælle, at fonden tidligere havde tildelt donation til Aalborg Kanonlaug til en trappelift samt til Kirkens Korshærs dag- og natvarmestuer.

I dag på Frihedsdagen blev der uddelt donationer til:

Foodbank, en organisation, der har til formål at indsamle og uddele overskudsmad til borgere i Aalborg.

Ældre hjælper ældre. Foreningen udfører ulønnet arbejde for ældre svage og ensomme mennesker

Obelpigerne er tidligere tobaks piger fra Obel, som har dannet et netværk bestående af ca. 30 friske medlemmer, der jævnligt mødes i Vestbyens Erindringsværksted.

Seniorklubben Griffen med ca 40 medlemmer, der laver mad til forskellige arrangementer og aktiviteter for pensionister.

Strikkepigerne på Vestergården strikker flittigt trøjer, sokker, futter, huer, vanter o.s.v. til hjemløse via Blå Kors og Krisecenteret for kvinder i Saxogade.

Colitis Chron foreningen er baseret på ulønnet frivillig arbejdskraft, der støtter forskning i alvorlige tarmsygdomme og laver støtte for patienter.

Cafe Hjerterummet laver kunstneriske forløb og workshops i forbindelse med en festival for mennesker, der lever i udsatte positioner.

Kræftens Bekæmpelse afholder i oktober “Lyserød lørdag”, hvor der er en række aktiviteter med det formål at samle ind til kampen mod brystkræft.

Støtteforeningen for Hospice Vangen De 60 frivillige hjælpere yder hjælp i den palliative indsats med praktisk hjælp og mindre arrangementer.

Foreningen “De Positive” Her forsøger “De Positive” at skabe et lyspunkt med forskellige tiltag for førtidspensionister, hovedsagelig midaldrende kvinder med synlige og usynlige handicaps.

De 150 frivillige på Aalborg Universitetshospital taler med og servicerer patienter og pårørende som et supplement til den professionelle indsats.

Aalborg Slotsteater Hjælp til opførelse af Festspillet “Købmanden - Jens Bang” i anledning af 400 året for opførelsen af Jens Bangs Stenhus. Forestillingen foregår i Klosterhaven på Aalborg Kloster, og opføres fra 8.-18.august 2024.

Naturhornsblæserne har formået at sætte Aalborg på “Jagthornenes Verdenskort” som en af de allerbedste grupper i denne kategori.

De uddelte beløb fordeler sig indenfor rammen kr. 2.000, - til kr. 5.000 pr. uddeling.

Naturhornsblæserne sørgede for fornem signalhornsblæsning både ved indledningen til mødet

og undervejs. Der var en dejlig stemning under arrangementet, og efter at Christian den Fjerdes flotte dinner var serveret, blev Laugets sanghefte uddelt og Laugets troubadourer intonerede et par af sangene - og der blev ved med at lyde stemmer om at få ekstranummer.

Men som alt andet godt har sådan noget en ende, og arrangementet stoppede mens humøret var i top.

 Ønsker man at komme i betragtning om en donation skal ansøgning fremsendes inden d. 15. marts til fondsadministrator Jens Chr. Schmidt - mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.