En snarrådig indsats af et par unge mennesker reddede en 49 årig mand fra druknedøden
Søndag den 4.april blev en 49 årig mand reddet fra druknedøden i Limfjorden. Den 49 årige var af ukendte årsager faldet i Limfjorden i området ved Stuhrs Brygge (Det tidligere værftsareal).
I en af ejendommene nær fjorden bor kæresteparret Dorssa Goodarzi og Joakim Bove Winkler. Joakim studerer på Aalborg Universitet og har ved siden af job hos Rema 1000 i Støvring.
Dorssa sad sent og så TV efter en aftenvagt, da blev hun opmærksom på en vis uro udenfor, og fik sig sporet ind på, at der blev råbt om hjælp. Hun kiggede ud af vinduet over fjorden, og konstaterede en person i vandet. Samtidig med at hun fik vækket Joakim ringede hun 112, alt imens de skyndte sig ned på kajen.Joakim sprang resolut i fjorden, og svømmede ud til den nødstedte, der efterhånden havde fjernet sig mere en 50 meter fra kajen. Joakim bjergede manden og svømmede med ham tilbage til kajen, og i fællesskab fik de to unge den 49 årige op på land. Kort tid efter var ambulancen fremme og redderne tog over.De unge helte modtog ”Skulderklap m.v.” i laugets lokaler i Jens Bangs Stenhus.Donationen blev flot modtaget, og begge var glade og beæret over, at blive hyldet for deres uselviske indsats, og var glade over at høre om Christian den Fjerdes Laugs virke, og ville helt sikkert modtage opfordringen til at blive optaget i lauget ved en senere lejlighed.
Den 49 årige mand, må siges at være en heldig person. Joakim har været og er svømmer, og har bl.a. et kursus i livredning i bagagen.
Derfor var der heller ingen tøven overfor at springe i havnen, da det gjaldt, siger Joakim.
Dette forhold og en god snak med de unge mennesker, gav indtryk af et par dygtige, interesserede og handlekraftige unge, der vil noget med deres liv, og som er parate, når det gælder om at hjælpe andre.
Tilstede ved donationen i Christian den Fjerdes Laug var: 1. viceoldermand Henrik Jensen, laugspresseattache Palle Bjørnstrup samt oldermand Niels Voss Hansen.
Foto: Jens Morten