Årets soldat 2024 skulle vise sig at være en gammel bekendt af Lauget.
Ved den årlige Nytårshøjtidelighed på Domkirkepladsen i Aalborg udnævnte Christian den Fjerdes Laug: Årets soldat med tilhørende legat.
Årets soldat bliver udpeget af Aalborg Garnison, der finder frem til den soldat, der lever op til prædikatet dels at leve op til at være en god soldat, men ikke mindst også en god og inspirerende kammerat.
I år faldt valget på Sergent Casper Steen Christensen, der på pladsen foran ca. 300 tilskuere fik diplom og donation, for at være Årets soldat 2024.
Det viste sig, at det ikke var første gang, at han modtog et legat fra Christian den Fjerdes Laug. Allerede i 1996 havde Lauget tildelt familien et Trillingelegat, og han var en af trillingerne.
I dagens anledning var hele familien Christensen repræsenteret med forældrene Henrik Steen Christensen tidl. Oversergent v/Dronningens Livregiment og fru Hanne Kjær Christensen, storesøster Maria Kjær Kristensen, tvillingebrødrene Martin tidl. soldat ved Jyske Dragonregiment og Jeppe ved Flyvevåbenet og tjenestegørende ved Militærpolitiet.
Se billederne her
Private billeder.