IMG 6198Der var et festligt humør hele vejen rundt, da Christian den Fjerdes  Laug uddelte Humørlegater.

 Fem stolsbrødre med oldermanden og Laugets troubadourer i spidsen besøgte først Nørresundby Gymnasium og efterfølgende Guldsmed Kristian Otte i Østerå, for uddeling af Laugets Humørlegat til henholdsvis en gymnasieelev og en lærling.

Hele festsalen på Nørresundby Gymnasium var fuld af glade elever, der skulle begynde på juleferie. Laugets repræsentanter blev allerede under indmarchen modtaget med massive klapsalver. Rektor Søren Hindsholm præsenterede Christian den Fjerdes Laug Laug og fortalte at Lauget var til stede for at uddele en “Humørpris” til en udvalgt elev, blandt de mange på Gymnasiet.

Oldermand Niels Voss Hansen fik ordet og fortalte derefter lidt om Christian den Fjerdes Laug Laug og Laugets virke, og herunder at Lauget hvert år uddelte 10 humørlegater til unge under uddannelse, og at Lauget var til stede her i dag for at uddele et sådant.

IMG 6207Derefter udløste oldermanden spændingen ved at kalde elev Magnus Nielsen fra 2. n til talerstolen. Her fik Magnus og alle andre så at vide, at Magnus var indstillet af en række lærere, der motiverede, at Magnus var den der fortjente “Humørlegatet”.

Oldermanden overrakte en kuvert, og gav overrækkelsen disse ord med på vejen, at Magnus skulle glæde sig over at være den udvalgte, og tage alle sine personlige kvaliteter med på vejen i sin fremtid, og da det snart var jul, kunne han passende måske bruge legatet på noget ufornuftigt, men det skulle han selvfølgelig selv finde af.

Overrækkelsen blev fulgt af en overdøvende klapsalve fra alle i salen, og klapsalven fulgte også Lauget, da de forlod salen til musik af vores troubadourer, der også havde skabt opmærksomhed, da Lauget entrede salen.

Senere samme dag troppede C4 delegationen op hos Guldsmed Kristian Otte i Østerå, Aalborg.

IMG 6202IMG 6196Her skulle man af sikkerhedsgrunde ringe på for at få adgang, og det virkede. Det var guldsmeden selv, der lukkede op. Lauget gik ind i guldsmedeværkstedet til musik af de to troubadourer, og alle ansatte kiggede interesseret efter, hvad der nu skulle ske. Guldsmeden selv og hans 2 svende og 3 lærlinge ventede spændt, da oldermanden tog ordet. Han introducerede først Lauget og dets virke - og kom derefter til uddeling af Laugets Humørlegat til unge under uddannelse. Herefter blev guldsmedelærling Mikkela Kristensen kaldt frem for at modtage “humørlegatet”, som hun var blevet indstillet til af sin chef og læremester. Tildelingen vakte glæde både hos modtageren, men også hos kollegaerne som lykønskede hende på det hjerteligste.IMG 6193 002

Også Mikkela fik gode ord med på vejen af oldermanden, og også hun fik at vide, at når legatet var uventet, kunne hun gerne bruge det til noget ufornuftigt.

Det blev en god og humørfyldt dag for de fem stolsbrødre, der returnerede til Lauget ovenpå dagens “strabadser”, og her delte de gode oplevelser.