IMG 5893På dagen for Danmarks befrielse den 5. maj blev der meget passende uddelt donationerfra både Christian den Fjerdes Laug og Laugets fond.
Passende fordi Lauget, som en aktiv del af besættelsestiden uddelte donationer til socialt arbejde og andre lokale begivenheder, som er med til at tegne billedet af Aalborg.

Christian en Fjerdes Laug opstod i 1942 under 2. Verdenskrig og støttede sande danske via socialt arbejde m.v.

Christian den Fjerdes Laug uddelte denne dag Laugets Aalborgpris til direktør for Aalborg Håndbold Jan Larsen. Aalborg Prisen tildeles en person eller en organisation, der virker til gavn for Aalborg/Aalborgs Borgere eller som har gjort sig positivt bemærket ved særligt initiativ eller anden positiv handling. Ved overrækkelsen kunne Oldermanden ikke dy sig for at udtale, at donationen kunne måske være startbidrag til anskaffelse af Mathias Gidsel til Aalborg Håndbold. Jan Larsen ville overveje forslaget, afhængigt af beløbets størrelse.

Efterfølgende overgav Oldermanden ordet til formanden for Laugets fond, Vibeke Gamst. Vibeke Gamst tog fat på uddelingen, hvor ikke mindre end 17 modtagere var tiltænkt donationer af varierende størrelse fra fonden. Alle 17 modtagere blev kaldt frem og modtog den tildelte donation.

Det siger næsten sig selv, at det var lutter glade modtagere, der kom frem for at få overrakt en kuvert med den tildelte donation.IMG 5854

Blandt modtagerne var Jagthornsblæserne, der kvitterede med flot fremførelse af div. jagthorns signaler på både Fürst Pless og Parforce horn. Det lød virkeligt flot under kælderhvælvingerne.

I alt uddelte Laug og Fond ca. kr. 90.000 denne dag til glade modtagere.

Derefter var der traktement med en forfriskning og Laugets sædvanlige galladinner, bestående af 2 røde kogte pølser med brød og lækker hjemmerørt cognac sennep og ketchup.

IMG 5900Ovenpå dette bevægede alle deltagerne sig over i Aalborg Kloster, hvor man samledes i Refektoriet sammen med deltagere i Klosterets Venneforenings efterfølgende generalforsamling. Der var smuk klaverkoncert af tidligere domorganist Erling A. Thomsen, og da koncerten var slut gik deltagerne fra Christian den Fjerdes Laug til Klosterkirken, hvor rundviser Margrethe Østergaard fortalte om Klosterkirken, dens beliggenhed, indretning og dens virke gennem tiderne.

For mange af donationsmodtagerne blev det forhåbentlig en god ekstraoplevelse.