Christian Den Fjerdes Laug

Nyheder

elevFor 21. gang er Christian Den Fjerdes Laugs Humørlegat i denne juletid uddelt til en elev på hver af Aalborgs syv gymnasiale uddannelser

Da Lauget blev stiftet i 1942 som en lys idé i en mørk tid (den tyske besættelse af Danmark) var ét af formålene at skabe et fristed i vinkælderen under Jens Bangs Stenhus for sande danskere og specielt aalborgensere, mens landet var besat. Desuden at være katalysator for fest og glæde i hverdagen. Legatet på 1000 kr. til hver er et skulderklap til en elev, som med sit gode humør, glade sind og positive indstilling er med til at inspirere såvel lærere som kammerater til at få hverdagen til at fungere på en positiv og mere fornøjelig måde.

På Aalborghus Gymnasium blev Humørlegat uddelt på skolens fødselsdag. Den udvalgte var Ida Krebs 1.m, som modtog legatet med følgende ord fra rektor Torben Poulsen: Ida er en meget livsglad pige med et positivt og glad sind. Hun er for lærerne en fornøjelse at have som elev, èn der bidrager til en god stemning blandt sine kammerater.

Ida besidder tydeligvis en humoristisk og humørspredende kreativitet i kraft af sin skønne finurlige hårpynt. Hun har helt sikkert en afsmittende effekt på sine omgivelser.

De øvrige modtagere af Christian Den Fjerdes Laugs Humørlegat 2010 er:
Nørresundby Gymnasium: Randi Fuglsang Pedersen, 3. x. Aalborg Katedralskole: Maria Hilscher 2. x. Hasseris Gymnasium: Marie Hagstrup, 3. x. Aalborg Tekniske Gymnasium: Trine Løth Andersen, 3. d. Aalborg Handelsskole, Saxogade: Rasmus Kjærgaard Wielandt, 3.d. Aalborg Studenterkursus: Adam Olesen Damkjer 1. d.
I et takkebrev til ”humørglade venner i Christian Den Fjerdes Laug” skriver Adam Olesen Damkjer bl.a. Jeg føler mig meget beæret over at få sådan en opmuntring og den anerkendelse, der ligger i at modtage dette legat. Siden Laugets stiftelse har I spredt glæde og godt humør i Aalborg. I er noget, vi alle er stolte over. Hold I bare ved det gode humør og glade sind, der inspirerer os alle.

stenhus

Christian Den Fjerdes Laugs styrelse har besluttet, at Lauget går over til elektronisk post fra 2011. Det sker for at imødegå de negative økonomiske følger af postvæsenets portoforhøjelser og stigende udgifter til trykning af Laugs-Tidende. Hertil har vi brug for medlemmernes hjælp i såvel ind- som udland.

Da Lauget indførte begrebet ”Livsvarige” medlemmer var formålet, at afkastet af kapitalen skulle bruges til velgørende formål med donationer fra Christian Den Fjerdes Laugs FOND. Renteafkastet er imidlertid blevet meget mindre. Hvis denne udvikling fortsætter, uden at vi gør noget ved det, forsvinder vores kapital. Derfor forsøger vi at skære ned på omkostningerne ved at gå over til elektronisk post og udgive vort blad via Laugets hjemmeside.

Tilmelding til modtagelse af elektronisk modtagelse af Laugs-Tidende og andre nyheder fra Lauget sker via dette link: http://www.chr4laug.dk/update Her indtastes medlemsnummer, navn og e-mail adresse. Dit medlemsnummer kan ses på den netop udsendte udgave af Laugs-Tidende 2011.
Tilmelding til elektronisk modtagelse af Laugs-Tidende giver en hurtigere, bedre og billigere information til medlemmerne.

Hvis man fortsat ønsker at modtage ”Laugs-Tidende” som brevpost, skal man skriftligt meddele dette til Christian Den Fjerdes Laug, postboks 1644, DK 9100 Aalborg.
Med dette tiltag og medlemmernes hjælp håber Laugsstyrelsen at kunne bevare det nuværende niveau for hjælp til godgørende formål og helst øge antallet af donationer


Styrelsen for Christian Den Fjerdes Laug

ud fond

Også Christian den Fjerdes Laugs Fond er ramt af finanskrisen. Det har betydet færre penge til de årlige uddelinger.

I 2008 gav fonden et afkast på 130.000 kr., i 2009 100.000 kr. og i år kun ca 90.000 kr. Fonden blev oprettet af daværende oldermand A. P. Tage i 1997 med en grundkapital på 500.000 kr. 

Siden har lauget stillet omkring 2 mill. kr. til rådighed for fonden. Fonden støtter sociale, humanitære og kulturelle aktiviteter i Aalborg Kommune.

Ved decemberuddelingen den 8. december, som fandt sted under hyggelige former i Duus Vinkælder, kunne formanden, tidligere borgmester Kaj Kjær glæde med 23 donationer til forskellige formål. Der blev uddelt beløb i størrelsesordenen 1.000 – 5.000 kr. til forskellige formål.

Bl.a. fik Palle Olesen, pensioneret major, 2.000 kr. til støtte til indkøb af en kærre til transport af ikke solgt brød fra Sallings bager til Kirkens Korshærs varmestue på Østerbro.
Strikkeklubben Gjøls Minde, som består af 15 damer, der strikker tøj og tæpper til børn i Indien, fik 1.000 kr. til indkøb af garn. Igen i år var der penge til Kamillus, støtteforeningen for Kamillianer Gårdens Hospice. Det blev denne gang til 3.000 kr. Det har tidligere været mere.

Kaj Kjær understregede i forbindelse med uddelingen, at fondsbestyrelsen udover den vedtægtsmæssige bestemmelse, har valgt at tage særligt hensyn til det frivillige, ulønnede arbejde til gavn for samfundets mindre privilegerede grupper.

nyefarverChr. IV Laugs stolsbrødre i nye klæder og nye farver i 2010

Præsentation af de nye udgangsuniformer.

I 1988 fik medlemmer af Christians Den Fjerdes Laugs styrelse for første gang en “udgangsuniform” til indikation af, hvor de kom fra, og den var også sponsoreret af Sparekassen Nordjylland, det senere Spar Nord. Siden da har de skiftende “udgangsuniformer” bestået af blå jakke med C4 guldmærke på brystlommen, slips med C4 guldtræk samt grå benklæder.

Den nye udgangsform består af en bordeaux farvet jakke med et gyldent C4 Laugsmærke på brystlommen, sorte benklæder samt sort slips med C4 i guldtræk.

Mandag, den 7. juni bar stolsbrødrene den nye klædedragt for første gang offentligt. Laugsbrødrene gik i deres nye klæder, anført af laugstrubadurerne ud fra Jens Bangs Stenhus til Laugstræet på Gammeltorv ved byens gamle Rådhus.

Her blev afholdt taler af oldermand Niels Voss Hansen, 1. viceborgmester Helle Frederiksen og direktør i Spar Nord Henrik Schou, som repræsentant for sponsorerne - Kommunen, Spar Nord og medsponser og leverandør af de nye klædedragter “Kejserens Klæder. Der var lurblæsning ved laugstrubadur Per Iversen og der blev udbragt en skål i Laugets foretrukne drik - øl.

Ceremonien blev overværet af syv styrelsesmedlemmer i Laugets afdeling i Oslo.

Umiddelbart efter arrangementet på Gammel Torv var der optagelse i Duus' vinkælder.

Photo: Jens Morten

Se billederne

dronningmMed Hendes Majestæt Dronning Margrethe i spidsen er den danske kongefamilie de fornemste medlemmer af Christian Den Fjerdes Laug i Aalborg, og de optagne er alle udnævnt til æresmedlemmer. Lauget har dog endnu den glæde til gode at optage kronprinsesse Mary og prinsesse Marie. Lauget er "på gave" med kongefamilien ved særlige royale lejligheder, og derfor modtog Dronningen også en gave på sin 70 års fødselsdag.

Christian Den Fjerdes Laug har ladet fremstille nye hæderskarafler som gaver. Sådan én med indgravering blev sendt til Dronningen. Øverst på karaflen ses logoet “C4 Laug” og nedenunder tre linier

“HM
Dronningen
16.-04.-2010”

Gaven blev selvfølgelig ledsaget af en flaske Laugsbitter samt en skriftlig lykønskning fra Laugets oldermand, Niels Voss Hansen.

Hæderskaraflen er lavet af glaskunstneren Lene Højlund, Aalborg. I karaflens glas er der et mønsket dannet af indskæringer skabt under fremstillingen. For graveringen står A. M. Gravering i Nørresundby.

Foto: Jens Morten