nyefarverChr. IV Laugs stolsbrødre i nye klæder og nye farver i 2010

Præsentation af de nye udgangsuniformer.

I 1988 fik medlemmer af Christians Den Fjerdes Laugs styrelse for første gang en “udgangsuniform” til indikation af, hvor de kom fra, og den var også sponsoreret af Sparekassen Nordjylland, det senere Spar Nord. Siden da har de skiftende “udgangsuniformer” bestået af blå jakke med C4 guldmærke på brystlommen, slips med C4 guldtræk samt grå benklæder.

Den nye udgangsform består af en bordeaux farvet jakke med et gyldent C4 Laugsmærke på brystlommen, sorte benklæder samt sort slips med C4 i guldtræk.

Mandag, den 7. juni bar stolsbrødrene den nye klædedragt for første gang offentligt. Laugsbrødrene gik i deres nye klæder, anført af laugstrubadurerne ud fra Jens Bangs Stenhus til Laugstræet på Gammeltorv ved byens gamle Rådhus.

Her blev afholdt taler af oldermand Niels Voss Hansen, 1. viceborgmester Helle Frederiksen og direktør i Spar Nord Henrik Schou, som repræsentant for sponsorerne - Kommunen, Spar Nord og medsponser og leverandør af de nye klædedragter “Kejserens Klæder. Der var lurblæsning ved laugstrubadur Per Iversen og der blev udbragt en skål i Laugets foretrukne drik - øl.

Ceremonien blev overværet af syv styrelsesmedlemmer i Laugets afdeling i Oslo.

Umiddelbart efter arrangementet på Gammel Torv var der optagelse i Duus' vinkælder.

Photo: Jens Morten

Se billederne